Dag 11+12 - Coffee shops og fråde...

Så vågnede vi op i vores dejlige hotel beliggende et stykke udenfor centrum. Dog var vi ikke længere væk end vi kunne tage en sporvogn, lige rundt om hjørnet. Vi havde sovet igennem, og kl. var 13, da den sidste irriterede rengøringsdame bankede på døren og ramte Cleaning, hvor efter instinktet tog over, og en sko blev kastet i mod døren. Men vi kom endelig op, og tog en sporvogn ind mod byen.

Vi kom hurtigt ind til byen, og det første vi så var en Coffee shop. 5 timer senere sad vi på en Mac D, og Nicolai var blevet klippet. I denne periode havde vi ikke rykket os mere en 100 meter fra sporvognsstationen. Vi kørte derefter hjem for at blive klar til en god bytyr.

Vi havde på det tidspunkt kørt 4500 km uden at bruge vores medbragte Suits! Så vi suitede op og tog i byen. Som de eneste i jakkesæt bevægede vi os ind mod byen, og det var helt det samme i centrum. Vi fandt nogle nordmænd og fulgtes med dem. Men det lykkedes os aldrig rigtig at finde den bar/pub som vi gerne ville. Ved en 4 tiden var alt lukket, eller næsten alt.

Så efter at trasket centrum godt og grundigt igennem, faldt vores vej forbi Red light district. Gaden var fyldt af turister og andre skabninger virkede alt sammen meget utiltrækkende, men måske der var øl bag disse dukkede ruder. Så vi valgte derfor at sætte Red light districts arbejdende kvinder på prøver. Vi spurgte kort sagt hvad to kolde øl og en hyggelig samtale ville koste. Det tog dem lidt tid at forstå, og det fik os enden smidt ud, eller henvidst til en pub der skulle ligge længere henne. Kl 5 opgav vi og tog hjem.

Vi vågnede lidt tidligere næste morgen, og brugte dagen på coffee shops og anskaffelse af nye slips.

Næste morgen ville vi vende hjem mod Danmark.

Billedere kommer senere.

Dag 10 - Muslinger og grækere

Så skulle vi efterhånden være up to speed.

Vi kørte tidligt fra Le Mans, i forhold til hvor tidligt vi har forladt de andre steder, og styrede direkte mod Bruxelles.

På vejen skete ikke det store, udover at vi nu faktisk har købt en lille gave til jer derhjemme, jeg siger ikke hvad men et billede af hvor vi har købt det følger, naturligvis. Vi ramte den sene parisiske morgentrafik hvilket gik rimelig glat og jeg fik tiden til at gå med at tage billeder af andre chauffører, hvilket viser sig at være et ret underholdende studie.

Jeg har iøvrigt også læst etruskermordene færdig, efter beregninger har det taget ca 700 km at læse den, og da den er på 220 sider i A5 format, har jeg læst lige omkring 35 sider i timen. Jeg efterprøvede dette ved at læse en enkelt side i den og tog tid(1,5 min/side) og det stemte, 35 sider på lige omkring en time.

Vi ankom i ro og mag til Bruxelles hvor vi fandt en lille Nike store og kiggede lidt på sko, men jeg har stadig ikke fundet et par gummisko. Derefter gik vi ud for at finde en restaurant som både serverede muslinger og noget bøf til Kristian, heldigvis findes sådanne restauranter i Bruxelles. Og boy hvor smager blåmuslinger i hvidvin med pommes frites til bare dejligt, Kristian fik en oksefillet, med en lidt kedelig Bernaise til - men at dømme ud fra lysten han indtog var det vidst ikke noget problem :)

Videre til Amsterdam, vi ankom til hotellet som vi havde booket i forvejen, fra Le Mans. Og fik parkeret bilen i det Olympiske stadions parkerings hus, hvor man kan parkerer for 6 euro om dagen og så får man biletter til offentlig transport - se det er smart.

Så gik vi ud i byen og fandt en lille græsk tapas(mezedes) restaurant, det var lige hvad vi havde lyst til, efter at have fundet ud af at hollænderene ikke har en national ret. Græsk salat, taziki, lam, kylling, raki flamberet græsk pølse og en afslutning med græsk yoghurt, fest fyrværkeri af græsk mad.

Så gik vi ud for at se Red light district og finde en coffee shop, men de var alle sammen lukkede. Vi har ikke taget nogle billeder i Red light district, men nu skal vi jo også være her til på mandag.

Dag 8+9 - Le Mans og Normandiet

Vi ankom til Le Mans ved en 10-tiden og var godt trætte efter, 600 km bag rattet. Le Mans virkede ikke videre vild men dengrund fandt vi hurtigt ud af. Det var åbenbart Fransk nationaldag, så næsten alt var lukket. Det lykkedes os dog at finde en restaurant i bedste 24 timers løb stil. Efter at have spist en dejlig aftensmad - og efter at forsøgt at vække byen fra dens dvale - gik vi hjem på hotellet og sov.

Næste dag stod den på Normandiet! Først et besøg på et museum, hvor utallige genstande fra D-Dag var blevet vraget op fra havets bund.

Den ene tank på billedet til højre var en af de tank som aldrig kom i land. Man sendte 27 tanks af samme kaliber ind mod stranden, men det lykkedes kun for tre tanks at nå sandet.

Lidt drengerøvs billeder blev det også til.

Efter at have kikket lidt, kørte vi videre mod Omaha Beach.

Her først et billede af mig i en af de utallige bunkere, der lå godt skjult.

Men stranden var enorm, og tanken om alle disse liv som var gået til, på lige netop denne strand, var svær at fatte. Her under Omaha Beach i sin form og pragt, samt et monument for alle de soldater fra 1.division som døde på vej mod bakkens top - en mil fra vandet.

Vi ville gern have set den Amerikanske gravplads for alle amerikanske tab, men den var desværre lukket. Men til vores lettelse var den tyske gravplads stadig åben og den tog vi hen til.

Det var et utroligt syn. 21.000 mennesker begravet på en stor åbenplads. Her lidt billeder fra den tyske gravplads.

Måske et lidt muntert billede, men ikke destro mindre det første af mig og Nicolai - sammen - på hele turen.

Men så var det også snart tid til at komme tilbage til Le Mans - og vi var også godt sultne. Men på vejen hjem faldt vi over en Buffalo Grill, som franskmændenes billede af amerikanerne, and who can blame them.

Men da vi bestilte "All You Can Eat" Ribs - eller forsøgte - kikkede tjeneren vandtro på os og hentede manageren, som med nærmest baby sprog forklarede os, at det havde de ikke.

Billedet af Nicolai som Lovet ;)

Her ser vi Nicolai i sit es efter at have delt en flaske med sig selv :)

Teltpladsen ved Garda søen, flot fotograferet af Jonas.

Dag 6+7 - 2 x Monaco og kødkæppen

Ja så forlod vi lagio di garda. Vi besluttede at droppe Milano, til fordel for Monaco.

Vi tog afsted som om intet var hent... og på vejen af motorvejen holdt vi en lille pause, da Kristian var lidt træt og jeg også havde brug for lidt luft. Så jeg gik ind i tankstation shoppen, hvor jeg sådan set bare var på udkig efter lidt redbull, men ikke umiddelbart kunne finde det.

Det resulterede i at jeg fik shoppet lidt mere, og jeg giver gerne politiet skylden, det var nemlig dem der stod og kiggede på skinke(som i øvrigt er mærkeligt at man kan købe i en tankstation kiosk). Så jeg endte med at købe pølseostebrød snack og kødkæppe. Kødkæppen er lidt ala ølpølser, bare på italiensk og så er de på størrelse med en cigaret, men de smager herligt.

Udover det har vi fundet en dejlig italiensk dåse sodavand/drink. En cafe latte, bare på køl og så med et twist for meget sukker. Og så kom jeg til at købe en rubiks terning. Så vi endte med at sidde og hygge os i bilen på vej mod Monaco.

Da vi sent ankom til Monaco var vi lidt trætte og gad egentlig ikke rigtig gå på opdagelse, så vi gik ud efter noget mad. Men stoppede brat da vi kom i tanke om at vi også skulle finde et sted at sove. Frem med GPS'en og finde en camping plads - og det gjorde vi, desværre var den første lukket og den anden talte kun fransk, men havde en plads til os. Udover at være dødsyg, havde den dog internet, derfra hvor vi skrev Alpe indlæget. den ligger i italien, hvilket også er årsagen til at jeg skrev i italien, igen.

Tilbage i Monaco, ankom vi ved 13 tiden. Vores første stop var det legendariske værksted, hvor vi gik forbi og så garageporten var lukket. Det var et stort nederlag for min indre fotograf at se ophavsstedet til foto-ilden være lukket, nu hvor jeg, the amateur photografer from Denmark, kom forbi. 

Nedslået gik vi ud efter noget frokost, efter lange overvejelser og en god søgen efter en rigtig fransk restaurant, besluttede vi at tage en lille cafe der ligger ud til hoved gaden. Der fik vi os en fantastisk frokost. Under frokosten bemærkede Kristian dog at det jo kunne være de holdt siesta på værkstedet og vi måtte returnerer efter frokosten.

Da vi kom tilage til værkstedet, så jeg til min store lettelse at de var åbne. Der var dog ingen specielle modeller at kigge på, så det blev ikke til en legendarisk tur over afspæringen igen. Men vi fik da et billede af en kører fra gumball 3000, som havde været i københavn med sin ferrari.

Det var de hele for denne gang, følg med i næste indlæg hvor vi vil fortælle lidt om camping og le mans.

Og her til sidst har jeg fundet en lejlidhed til den rette pris, ihvertfald talmæssigt:

Dag 5 - Lagio de Garda + Jonas

Så var vi desværre på vej væk, fra vores elskede alper. Jeg havde før turen snakket med min ven Jonas, og hørt at han skulle til Garda søen, så vi trak kursen mod Italien. Det var en spændende tur ind i Italien, med bjergene der stille og rolig aftog, mens vejret blev markant varmere. Vi skruede- eller jeg gjorder - derfor godt op for Airconditionen.

Efter at have tæsket igennem de italienske motorveje kom vi til Lagio de Garda. Med sine tusinde turister, restauranter, campingpladser og forvirrede turister, udgjorder det et lækkert sted. Vi fandt hurtigt camping pladsen og slog lejr. Det var nærmest uudholdligt at bevæge sig ud af den dejligt bløde - og tilpas varme Volvo - men straks mødte vi Jonas og en tur på baren var på sin plads. Der mødte vi andre danskere og Nicolai bestilte en flaske gin - som mest gik til ham selv, a picture will follow :)

Vi fik desværre ikke taget nogle billeder af Garda søen, men der var der masser af andre danskere som fint gjorder for os. Næsten morgen blev det til en tur i det skønne vand, og en restaurant tur Jonas og to vilkårlige tøser.

Derefter gik turen til Monaco.

Håber i alle har det godt hjemme i det dejlige nord.

Dag 3+4 - Forelskelse

Kristian og jeg er blevet forelsket... i Alperne. Sidst vi skrev sad vi i lobbyen på det omtalte hotel/wellnes center. Nu er vi lige i Italien, igen. Vi undskylder ventetiden, men der har ikke været så meget net eller strøm hvor vi har været.
I dag skriver vi lidt anderledes, da det tager en krig at smide billeder op ligger de til sidst.

Da vi kom ud fra hotel lobbyen, gik vi ud til poolen og brugte det meste af dagen der. Eneste afbræk var vores gåtur som startede med en tur i skilift. Stole liften tog os nogle hundrede meter højere op end vi allerede var(ca 1800 m) dvs. vi nu var i ca 2 kilometers højde og havde et smukt udsyn, men bedst som man syntes man er højt oppe i alperne, viser det sig at der er et sted der er endnu højere oppe.

Så vi gik op til den nærmeste tinde og blev mødt af at prægtigt syn, alperne tårnede sig op for fødderne af os. Og når man kigger i den rigtige retning ser man sne på bjergtoppene. Får og køer vader lidt tåget rundt og klinger med deres koklokker.

Alperne var i sandhed et idylisk og fredfyldt sted.

Da vi kom tilbage fra vores 2 timers gå tur, skulle vi til at afsted mod den lille alpe hytte.
Først pakkede vi bilen og regnede med at kunne køre hele vejen der op. Men pludselig, efter en halv times kørsel op i bjergene stoppede de andre og det viste sig at nogle steder i alperne kræver det et specielt kørekort at få lov at køre, derfor hoppede vi allesammen over i Hanno's(fødselaren) minibus og kørte det sidste stykke af små snoede grus veje. Da vi pludselig nåede et stykke med asfalt, kommenterede jeg "Hov der er jo asfalt" hvortil en af de andre svarede, ja de prøvede med det her oppe, men det holdt ikke.

Da vi ankom til hytten blev jeg meget overrasket. Det var præcis det jeg havde forventet af Laterns. Nu var alpe turen komplet. Overraskelsen gik også til dels på at hytten ikke var en lille alpe hytte, men faktisk stor nok til at have 2 store soveværelser og et "børne"-værelse med køjeseng. Vi gik igang med at pakke bilen ud og satte os derefter ned og slappede lidt af inden vi gik igang med maden. Østrigsk kartoffel salat og pølser, og til natmad, spareribs de la Faschina.
Alle var virkelig hyggelige og imødekommende, og den østrigske gæstfrihed er virkelig noget vi kan anbefale.

Jeg glemte desværre kameraet i bilen så der er ingen billeder fra hytten :(.

Dag 2 - Rolig Kristian, rolig!

Så blev det tid til at komme fra München og køre mod alperne. Vi spiste først en lækker frokost sammen med Bjørn, og fik set hans arbejdsplads. Stedet var - som så meget andet i Tyskland - enormt, og havde ikke mindre end 26 etager. Billedet af højhuset her under er Bjørns arbejde, og jeg lægger nogle billeder ind, vi tog i München.

Men efter at have spist - og ramt forskellige Starbucks i byen - tog vi bilen og kørte mod alperne. Men først skulle bilen ud af den mest forfærdelige parkerings kælder. At sidde i en - forholdsvis - ny bil med få centimeter til hver væg, er det værste jeg har prøvet i en bil so far.

Men none the less, kom vi fra München - uden skrammer - og ramte den dejlige Autobahn. Efter at have kørt lidt, faldt vi over Autobahnkapelle, og det skulle jo selvfølgelig lige ses.

Vi kørte som sagt mod alperne, rimeligt random, for vi havde ikke noget bestemt hotel at gå efter. Kun en lille by som Nicolai absolut måtte se. Der ankom vi kl. 23. og der var selvfølgelig ikke skyggen af et hotel, eller en campingplads. Vi fortsatte derfor videre længere og længere ind i alperne. Nicolai insisterede på en gennemsnitsfar på 20 km/t, og fortalte via udregninger hvorfor lige denne fart var den rette. Men efter at have snoet sig igennem den kulsortenat, fandt vi et lille hotel. Det vidste sig at være en wellness center med alt fra pool til trænings center. Vi fandt en gruppe unge østrigere som vi hurtigt kom i snak med. En af østrigerne vidste sig at være søn til ejeren af hotel. Så efter at have siddet lidt der bød de os op i suiten og der blev vi resten af natten. Næste morgen vågnede vi og havde en fantastisk udsigt over alperne. Stedet er fantastisk, da det ikke er specielt dyrt - 60 per person - og omgivelserne og faciliteterne er lækre.

Alle østrigerne er studerende fra Innsbruck, og de har inviteret os op i et sommerhus, længere op i alperne, så vi bliver her i Østrig til søndag. Nu skal vi først ned og bade i en sø. I morgen tager vi så til Italien, hvor min ven Jonas - ved Garda søen - er sammen med sin familie.

Her er et længe ventet billede af Co-driver

Vi har forresten købt nogle gaver til alle fra denne butik.

Vi håber alle har det godt der hjemme, og nyde livet as we do.

Best

Nicolai & Kristian

Dag 1 - Zwei mal grosse grosse weisbier

Så kom vi langt langt ud af Frankfurt og er i München nu. Vi har ligesom i går startet dagen på starbucks, forskellen er bare at Kristian har lidt tømmermænd i dag.

I går efter vi havde skrevet til jer læsere, gik vi ud i Frankfurt og så lidt af byen. Først var vi forbi den euroipæiske central bank(ECB)

Så gik vi lidt videre og havnede ved børsen, hvor udover at den var skæv(se billedet) også have to dyr stående udenfor, de så ud til at hygge sig.

Derefter kørte vi afsted mod München. Men som alle motorvejs ture er bedst bliver man jo nødt til at stoppe ind et sted, og vi aftalte at stoppe i Nürnberg, så langt nåede vi dog ikke. Vi blev enige om at tage en afstikker i mod überNürnbergUnterFrankfurtAufDasMinimaleGekummerligeForhält, eller... og lige pludselig ude midt på en mark så vi et lille hus, gjorde hält og tog billeder. Så fortsatte vi i det hyggelige bjergagtige landskab og kørte igennem mange små landsbyer, indtil vi pludselig kørte på en vej ud af en lille landsby og den blev til grus og førte os ind i en skov, men hvad pokker vi kører jo i en volvo. Så vi fortsatte mens GPS'en bad os lave et venstre sving for et stigende antal meter siden. Det var ret hyggeligt.

Da vi langt om længe nåede München, gik vi ud og fik os to store store wiesbier og mødtes med en journalist fra süeddeutsche zeitung, som hedder bjørn. Han tog os med ud i en nach biergarten, hvor man kunne få serveret øl til langt ud på natten. og være det gode og meget store øl, ja faktisk en hel liter. Efter sådan to og en mojito må undertegnede ærligt indrømme at han var lidt snaldret.

I dag skal vi ud og spise sammen med Bjørn og så skal vi afsted et sted hen vi ikke ved endnu. Det skal vi lige til at finde ud af, ydermere er I alle velkomne til at komenterer på bloggen med forslag til hvad man skal se, ruten er jo langt fra fast, som I også kan se på vores afstikker fra i går.