Vi kørte tidligt fra Le Mans, i forhold til hvor tidligt vi har forladt de andre steder, og styrede direkte mod Bruxelles.
På vejen skete ikke det store, udover at vi nu faktisk har købt en lille gave til jer derhjemme, jeg siger ikke hvad men et billede af hvor vi har købt det følger, naturligvis. Vi ramte den sene parisiske morgentrafik hvilket gik rimelig glat og jeg fik tiden til at gå med at tage billeder af andre chauffører, hvilket viser sig at være et ret underholdende studie.
Jeg har iøvrigt også læst etruskermordene færdig, efter beregninger har det taget ca 700 km at læse den, og da den er på 220 sider i A5 format, har jeg læst lige omkring 35 sider i timen. Jeg efterprøvede dette ved at læse en enkelt side i den og tog tid(1,5 min/side) og det stemte, 35 sider på lige omkring en time.
Vi ankom i ro og mag til Bruxelles hvor vi fandt en lille Nike store og kiggede lidt på sko, men jeg har stadig ikke fundet et par gummisko. Derefter gik vi ud for at finde en restaurant som både serverede muslinger og noget bøf til Kristian, heldigvis findes sådanne restauranter i Bruxelles. Og boy hvor smager blåmuslinger i hvidvin med pommes frites til bare dejligt, Kristian fik en oksefillet, med en lidt kedelig Bernaise til - men at dømme ud fra lysten han indtog var det vidst ikke noget problem :)
Videre til Amsterdam, vi ankom til hotellet som vi havde booket i forvejen, fra Le Mans. Og fik parkeret bilen i det Olympiske stadions parkerings hus, hvor man kan parkerer for 6 euro om dagen og så får man biletter til offentlig transport - se det er smart.
Så gik vi ud i byen og fandt en lille græsk tapas(mezedes) restaurant, det var lige hvad vi havde lyst til, efter at have fundet ud af at hollænderene ikke har en national ret. Græsk salat, taziki, lam, kylling, raki flamberet græsk pølse og en afslutning med græsk yoghurt, fest fyrværkeri af græsk mad.
Så gik vi ud for at se Red light district og finde en coffee shop, men de var alle sammen lukkede. Vi har ikke taget nogle billeder i Red light district, men nu skal vi jo også være her til på mandag.
Hej hvor det kører for jer - har lige set jeres mange billeder fra de sidste dage - i har godt nok oplevet meget. Synes i mangler billeder af nogle garnforretninger - det er jeg lidt skuffet over ;-)
SvarSletknus Susanne