Dag 8+9 - Le Mans og Normandiet

Vi ankom til Le Mans ved en 10-tiden og var godt trætte efter, 600 km bag rattet. Le Mans virkede ikke videre vild men dengrund fandt vi hurtigt ud af. Det var åbenbart Fransk nationaldag, så næsten alt var lukket. Det lykkedes os dog at finde en restaurant i bedste 24 timers løb stil. Efter at have spist en dejlig aftensmad - og efter at forsøgt at vække byen fra dens dvale - gik vi hjem på hotellet og sov.

Næste dag stod den på Normandiet! Først et besøg på et museum, hvor utallige genstande fra D-Dag var blevet vraget op fra havets bund.

Den ene tank på billedet til højre var en af de tank som aldrig kom i land. Man sendte 27 tanks af samme kaliber ind mod stranden, men det lykkedes kun for tre tanks at nå sandet.

Lidt drengerøvs billeder blev det også til.

Efter at have kikket lidt, kørte vi videre mod Omaha Beach.

Her først et billede af mig i en af de utallige bunkere, der lå godt skjult.

Men stranden var enorm, og tanken om alle disse liv som var gået til, på lige netop denne strand, var svær at fatte. Her under Omaha Beach i sin form og pragt, samt et monument for alle de soldater fra 1.division som døde på vej mod bakkens top - en mil fra vandet.

Vi ville gern have set den Amerikanske gravplads for alle amerikanske tab, men den var desværre lukket. Men til vores lettelse var den tyske gravplads stadig åben og den tog vi hen til.

Det var et utroligt syn. 21.000 mennesker begravet på en stor åbenplads. Her lidt billeder fra den tyske gravplads.

Måske et lidt muntert billede, men ikke destro mindre det første af mig og Nicolai - sammen - på hele turen.

Men så var det også snart tid til at komme tilbage til Le Mans - og vi var også godt sultne. Men på vejen hjem faldt vi over en Buffalo Grill, som franskmændenes billede af amerikanerne, and who can blame them.

Men da vi bestilte "All You Can Eat" Ribs - eller forsøgte - kikkede tjeneren vandtro på os og hentede manageren, som med nærmest baby sprog forklarede os, at det havde de ikke.