Sider

mandag den 12. juli 2010

Dag 3+4 - Forelskelse

Kristian og jeg er blevet forelsket... i Alperne. Sidst vi skrev sad vi i lobbyen på det omtalte hotel/wellnes center. Nu er vi lige i Italien, igen. Vi undskylder ventetiden, men der har ikke været så meget net eller strøm hvor vi har været.
I dag skriver vi lidt anderledes, da det tager en krig at smide billeder op ligger de til sidst.

Da vi kom ud fra hotel lobbyen, gik vi ud til poolen og brugte det meste af dagen der. Eneste afbræk var vores gåtur som startede med en tur i skilift. Stole liften tog os nogle hundrede meter højere op end vi allerede var(ca 1800 m) dvs. vi nu var i ca 2 kilometers højde og havde et smukt udsyn, men bedst som man syntes man er højt oppe i alperne, viser det sig at der er et sted der er endnu højere oppe.

Så vi gik op til den nærmeste tinde og blev mødt af at prægtigt syn, alperne tårnede sig op for fødderne af os. Og når man kigger i den rigtige retning ser man sne på bjergtoppene. Får og køer vader lidt tåget rundt og klinger med deres koklokker.

Alperne var i sandhed et idylisk og fredfyldt sted.

Da vi kom tilbage fra vores 2 timers gå tur, skulle vi til at afsted mod den lille alpe hytte.
Først pakkede vi bilen og regnede med at kunne køre hele vejen der op. Men pludselig, efter en halv times kørsel op i bjergene stoppede de andre og det viste sig at nogle steder i alperne kræver det et specielt kørekort at få lov at køre, derfor hoppede vi allesammen over i Hanno's(fødselaren) minibus og kørte det sidste stykke af små snoede grus veje. Da vi pludselig nåede et stykke med asfalt, kommenterede jeg "Hov der er jo asfalt" hvortil en af de andre svarede, ja de prøvede med det her oppe, men det holdt ikke.

Da vi ankom til hytten blev jeg meget overrasket. Det var præcis det jeg havde forventet af Laterns. Nu var alpe turen komplet. Overraskelsen gik også til dels på at hytten ikke var en lille alpe hytte, men faktisk stor nok til at have 2 store soveværelser og et "børne"-værelse med køjeseng. Vi gik igang med at pakke bilen ud og satte os derefter ned og slappede lidt af inden vi gik igang med maden. Østrigsk kartoffel salat og pølser, og til natmad, spareribs de la Faschina.
Alle var virkelig hyggelige og imødekommende, og den østrigske gæstfrihed er virkelig noget vi kan anbefale.





Jeg glemte desværre kameraet i bilen så der er ingen billeder fra hytten :(.

1 kommentar:

  1. Hej Nikolaj og Kristian

    Sikken en tur - jeg går ud fra at Kristian har taget nogle billeder af blælkehytten ellers tror jeg bar det er noget du har drømt!

    hilsen Lars

    SvarSlet